Plejeguide
  • Kemifri basics
  • Naturlig indfarvning

Plejeguide

En proces med naturlige materialer

Når du køber basicwear fra Elemental Coloring kan du være sikker på, at der kun indfarves med naturlig indfarvning. Vores indfarvningsproces sker uden brug af skyllemidler, salte og syntetiske kemikalier, som alle er hovedingredienser i den konventionelle indfarvningsproces. Læs mere om vores indfarvningsproces her.

Vi bruger i stedet restprodukter fra f.eks. olivenblade, lavendel, granatæbleskaller og frugten fra valnødder. Denne måde at indfarve på, giver os mulighed for at bruge den farvepalette som naturen selv tilbyder.

Når alting sker på naturens præmisser, vil der altid være begrænsninger og udfordringer, som ikke opstår ved konventionel indfarvning. Vi vælger at se det som en spændende og unik mulighed for at samarbejde med naturen, og samtidigt skåne huden og miljøet for kemikalier.

For os er det vigtigt at informere og oplyse vores kunder om de mange fordele ved naturlig indfarvning. Der vil dog altid være begrænsninger i en sådan proces, vi kan f.eks. ikke lave sort eller navy blå, fordi naturens naturlige indfarvnings elementer ikke tilbyder disse farver.

Når alle vores produkter er farvet med naturlige materialer, vil farverne have et naturligt look. De blå farver vil forblive blå og det samme med de andre farver, når du bruger dem. Du vil opleve at farverne bliver en smule lysere efter de første 1-3 vaske - dette skyldes at det er naturlige materialer vi arbejder med.

 

For at tøjet holder længst muligt, og samtidigt skåner miljøet mest mulig, anbefaler vi følgende: 

  • Vask på vrangen ved 30-40 grader for at spare på energien.
  • Undgå blege- og skyllemiddel.
  • Vask tøjet med lignende farver.
  • Hæng tøjet til tørre hvis muligt, og undgå tørretumbler.

Basics til alle