Dit nye tøj kan godt være lavet af økologisk bomuld og stadig være fyldt med kemikalier

Bragt i Dagbladet Information, d. 16/4/2024

Skrevet af: Markus Louie Fogde Hatting & Frederik Møller

Du har lige købt en ny T-shirt, så du smider den til vask med det samme. Eller også gør du ikke, men du ved godt, at du burde gøre det. Men hvorfor egentlig? Måske bare fordi det er det, man gør? Måske fordi Forbrugerrådet TÆNK anbefaler det?

Faktum er, at tøjindustrien er præget af brugen af kemikalier, der kan have alvorlige konsekvenser både for os som forbrugere og for dem, der arbejder i produktionen – og ikke mindst for vores klode. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen bliver der brugt 500 gram syntetiske kemikalier til én miljømærket T-shirt.

Ofte overser vi de kemikalier, der er til stede i det tøj, vi køber – også når vi køber tøj i økologisk bomuld. Ifølge Forbrugerrådet TÆNK kan dit nye konventionelle tøj indeholde restkemikalier fra produktionen, såsom overskudsfarve, formaldehyd, optisk hvidt og proceskemikalier. I tråd med anbefalingerne fra blandt andre TÆNK har du måske altid troet, at en vask eller to var nok til at fjerne alle restkemikalier fra dit nye tøj. Desværre er sandheden langt mere skræmmende.

Visse kemikalier som ftalater, farvestoffer og fluorstoffer er så seje, at de ikke forsvinder ved almindelig vask, og de kan potentielt forårsage allergiske reaktioner og hudirritation. De er endda mistænkt for at forstyrre hormonbalancen og derved være medvirkende årsag til den faldende fertilitet, vi i dag oplever, hvor hvert ottende barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Det er naturligvis ikke dit tøj, der er skyld i det hele, men det bidrager til akkumulationen af perfluorerede stoffer, ftalater og bisphenol, som nedsætter frugtbarheden.

Som forbrugere kan vi komme langt ved at vaske vores tøj, inden vi tager det på, men hvad med de mennesker, der syr det sammen? De har ikke det privilegium.

Det er på høje tid, at vi som samfund kigger ind i, hvilke konsekvenser de produkter, vi omgiver os med, har for os alle sammen. Så hvad kan man gøre?

Sæt ind på europæisk niveau

På EU-plan er man allerede i gang med at forbyde stoffer gennem PFAS- og bisphenol-regulering. Det er en god retning, men det tager tid.

Konkret kunne man også på EU-plan hjælpe forbrugerne ved at udvide økologibegrebet fra kun at være på fiberniveau til at skulle gælde hele vejen igennem produktionen. Det ville stemme bedre overens med forbrugerens forventninger til, hvad et økologisk produkt er og indeholder.

Åbenlyst ville transparens omkring, hvad et produkt indeholder – som vi kender det fra fødevarer – være et gigantisk skridt fremad. Der er dog en del omkring konkurrenceforvridning og forretningshemmeligheder, der skal løses, inden vi kan rulle det forslag ud og forsøge at blive enige med resten af vores europæiske naboer.

I Danmark kan vi presse på for, at det digitale produktpas kommer til at indeholde denne information, eller som minimum mere samlede tal for mængden af skadelige stoffer.

Samtidig kan brands arbejde mere nysgerrigt efter at designe og sælge produkter, de kender fra inderst til yderst, og ikke bare økologisk bomuld i en pantonefarve efter sæsonens farver. Det kræver dedikerede og ambitiøse brands, der ikke kun tænker på, hvad der kan sælges i dag eller i morgen, men i stedet forsøger at skabe positive aftryk. Den slags kalder på at skabe tillid i forsyningskæden og have langvarige samarbejder med sine leverandører.

Så næste gang vi køber nyt tøj, skal vi spørge os selv: Er jeg klar til at bære tøj, hvor jeg ikke ved, hvad det indeholder? Eller er jeg villig til at gå en smule på kompromis med den nyeste mode for at sikre mig, hvad jeg udsætter huden, kroppen og miljøet for?